Stinne og Martinus Sørensens Fonden har ydet mange donationer til både hospitaler og plejehjem.
Til hospitalerne er det donationer til indkøb af diverse udstyr. Lige fra fjernsyn på stuerne til apparatur til kikkertundersøgelser af mave-tarmsystem. Senest har en donation i millionklassen i 2012 gjort det muligt at holde videokonferencer med læger på andre sygehuse, nationalt som internationalt, når specialtilfælde skal granskes nøjere.
Som det er fremgået, er Fonden gerne fødselshjælper for nye innovative projekter indenfor sundhedsvæsnet, der virkelig kan gøre en forskel. Fonden har i den ånd investeret betydelige beløb i et lokalt ønske om at etablere et nyt hospice i Hadsund. Desværre gik der regionspolitik i spørgsmålet om den geografiske placering af de 6 nye pladser. Idéen er pt. sat på standby.
Donationer til plejehjem
På det lidt mindre plan har Fonden i årevis ydet forskellige donationer til diverse plejehjem i Hadsund og Aalborg. Det være sig 2-personers elcykler, storskærms-tv, løbe- bånd, billardbord og springvand. Man har også medvirket til opsætning af 20 hjertestartere i området.
Sidst, men ikke mindst, skal vi ikke glemme langt den væsentligste støttegruppe, nem lig mindrebemidlede ældre mennesker i Hadsund og Aalborg.
Hvert år bruger Fonden ca. en halv million kroner. til uddeling af 80-90 legater efter ansøgning.
40 års-jubilæet bliver markeret med en buket blomster til alle plejehjemsbeboere i området på jubilæumsdagen 12. december 2018. Der skal bindes næsten 2.200 buketter!
Læs mere om Stinne og Martinus Sørensens Fondens støtte til sundhedsvæsenet her.
Kommer du fra en institution, forening eller lignende, kan du fremsende en ansøgning som almindelig mail. Send den til post@martinussørensensfond.dk